Beboerposten Julen 2015

clip_image002

BEBOERPOSTEN, Østergården – JULEN 2015

Indhold i denne udgave:

  • LAR og byfornyelse
  • Istandsættelse af fællesrum
  • Nabohjælp
  • Årets sociale events i Østergården

clip_image005

Beboerrepræsentationen er:

Niels Plougman (Formand, suppleant til fondsbestyrelsen), Katrine Hofman Bang (Fondsbestyrelsesmedlem), Jan Greif (medlem), Anders Heilemann (sekretær), Brian Christopher Long (kasserer), André Vida Olsen (1. suppleant), Stella Hofmann (2. suppleant)

Beboerrepræsentationen kan kontaktes hver første mandag i BR lokalet i nr.38 (kld) kl.19.30 eller pr. e-mail på br@ostergaarden2100.dk

Redaktion: Brian C Long, Sarah Stjerne & Thea Arends, Redaktionen på beboerposten og hjemmesiden kan kontaktes på redaktion@ostergaarden2100.dk

Årets sociale events i Østergården

Gennem året har vi i Østergården haft hyggelige arrangementer, vi har samledes omkring.

Blandt de største, lagde vi ud med en fastelavnsfest i februar, hvor gården blev fyldt med udklædte børn, der slog katten af tønden. Det var en stor succes, med 2 tønder, som dog var ret svære at få kål på.

Der blev kåret kattekonger og –dronninger og bedste udklædninger mens der blev drukket kakao og spist fastelavnsboller i beboerlokalet.

clip_image009

I slutningen af august holdt vi vores årlige sommerfest. Som et nyt tiltag, arrangerede en gruppe beboere et loppemarked om dagen. Der var stor tilslutning til standpladserne og der blev pyntet fint op med vimpler. Flere beboere havde bagt kage som børnene solgte i deres egen bod.

Den blev uden sammenligning dagens tilløbsstykke og pengene indtjent i børneboden, som BR vil fordoble, vil i foråret blive brugt til legetøj på børnenes legeplads.

Det var en dejlig dag, hvor naboer kunne lære hinanden at kende og det bliver bestemt ikke sidste gang at vi holder loppemarked!

Om aftenen holdt vi sommerfest i den store gård med grill og hygge. Her havde beboerrepræsentationen valgt at finansiere fælles salater, brød og vin og Sander og Maja havde lavet den lækreste hjemmelavede is i flere varianter. Det blev en hyggelig aften med folk i alle aldre.

1. søndag i advent holdt vi, traditionen tro, juletræstænding. Her blev vores store smukke juletræ oplyst, mens små og store nisser dansede omkring. Der blev serveret æbleskiver, gløgg og varm kakao i beboerlokalet, hvor der også blev klippe-klistret til den store julemedalje!

Der skal lyde en stor tak til alle de beboere, der frivilligt stod for at arrangere disse naboaktiviteter. Vi glæder os til næste års arrangementer og håber at se nye som gamle ansigter. Man er meget velkommen til at hjælpe med til at få stablet dem på benene, for der er intet så dejligt som nye og gamle traditioner!

Meld dig under fanerne hvis du vil være med til at arrangere events i 2016, enten ved at tilmelde dig vores festkommitté på vores beboermøde d.19. januar eller ved at sende en mail til fest@ostergaarden2100.dk

Med ønske om en glædelig jul og et godt nytår slutter redaktionen af for i år og siger velkommen til 2016.

Redaktionen

clip_image012

LAR & Byfornyelse

I 2015 har der været en del aktiviteter rettet mod det kommende LAR-projekt og den nye gårdhave som vi får. Det har primært handlet om beboerinddragelse, da det er vigtigt, at vi som beboere i Østergården er med til at sætte dagsordenen med de ønsker og behov, vi må have. I december var der et møde i fælleslokalet i nr.70, hvor vi snakkede om evt. gennem en egenfinanciering at få en ny skraldeløsning samt et orangeri. Det vi fra BR’s side var ude efter var, at høre beboerne om der evt. var stemning for det. Det blev dog klart, at det på det årlige beboermøde d.19. januar er noget, vi skal arbejde videre med, da der stadig er en del ubesvarede spørgsmål bl.a. hvad angår financieringen.

Mødet d.15. december blev samtidig dagen hvor beboerne blev præsenteret for den foreløbige plan for byfornyelsen på Askøgade. Henover julen vil entreprenøren begynde at sætte byggepladsen op. I løbet af januar vil der så komme yderligere opsætning i form af stilladser, og så vil man omkring start februar gå i gang med processen. De berørte i Askøgade vil få besked, når den tid nærmer sig, hvor de skal rydde loftrum og kælder, men vi opfordrer fra BR’s side til, at man allerede nu begynder at planlægge en sådan rydning.

Sidst men ikke mindst, husk det årlige beboermøde i Kildevældskirkens krypt som i 2016 afholdes d.19. januar fra kl.19-21 (cirka). Dagsorden og endelig mødeindkaldelse vil komme ud i starten af januar.

Mvh

Beboerrepræsentationen

clip_image007

Istandsættelse af fællesrum

Siden i sommer har forskellige beboere taget initiativ til at istandsætte nogle af vores fælles kælderlokaler. I juni måned blev der ryddet grundigt op i snedkerrummet, og senest har flere beboere været i gang med knofedt og malerpensler, så Østergaarden snart kan danne rammen for afstressende yogaklasser for store og små. Der er flere rum, som trænger til at blive istandsat og drømme om børnebio m.v. der venter på at blive realiseret til foråret.

Har du nogle idéer eller interesser, du tror kunne bruge et kælderlokale som samlingspunkt, så lad os det vide? Nu har vi snart fået et yogarum i kælderen, for et par måneder siden blev der i gården oprettet en strikkeklub. Vores fælles lokaler såvel som vores sociale kontant med hinanden kan jo skabe fundamentet for forskellige aktiviteter, med eller uden behov for lokaler.

Mvh

Redaktionen

clip_image007

Nabohjælp

Desværre er der i løbet af efteråret forsvundet flere cykler, herunder ladcykler, fra Østergaarden, og der er beboere, der af flere omgange har set udefrakommende luske rundt i gården og tage i hoveddørene. Derfor opfordres alle til at hjælpe hinanden med at få lukket dørene og at reagere, hvis de opdager noget mistænkeligt. Den automatiske lukkemekanisme på hoveddørene har det med at blive lidt sløv, når der er koldt udenfor. Vær opmærksom på dette og informér René, hvis din hoveddør ikke smækker, så han kan lave den.

Husk også at en del er borte på familibesøg julen over, så lad os hjælpe hinanden med at passe på vores hjem og gård.

Mvh

Redaktionen